Vi pointerer kraftigt i visitationssamtaler og i skolens andre udmeldinger til forældre, at Sejergaardsskolen ikke tolererer mobning. På forældremøder tages problemet op, og forældre opfordres her til at ringe sammen og orientere klasselærerne, hvis de iagttager mobning blandt eleverne.
Vi ved selvfølgelig, at drillerier altid vil finde sted mennesker imellem, og at dette er noget, som alle vil blive udsat for, og som man må lære at klare. Mobning er noget andet! Her taler vi om forfølgelse af enkelte elever over længere tid, og det må ikke finde sted.
Når sådanne tilfælde opstår, er det skolens politik at kontakte de involverede forældre for derigennem at nå til en afklaring. Samtidig tager klasselæreren en alvorlig samtale med mobberne og den mobbede for at stoppe det. Skulle disse tiltag ikke have effekt, vil skolelederen gå ind i sagen.
Vigtigt tema i danskundervisningen
Fortsat mobning kan i sidste ende medføre bortvisning fra skolen. Generelt tages mobning op som et vigtigt tema i danskundervisningen og på møderne i sikkerhedsudvalget, hvor elever er repræsenteret, med henblik på til stadighed at bedre samværet mellem skolens elever.
På Sejergaardsskolens privatskole må eleverne i skoletiden ikke indtage rusmidler af nogen art hverken på eller uden for matriklen. Rusmidler indbefatter: al rygning, snus, alkohol, pufbars og andre euforiserende stoffer.
Skolen henstiller ligeledes til at energidrikke ikke indtages i skoletiden.
Ved skolearrangementer og andre sociale begivenheder på skolens område gælder naturligvis samme politik både for forældre og andre deltagere.
Hvis en elev overskrider forbuddet gælder følgende:
- Første gang en elev bliver taget i overtrædelse af denne regel, orienteres skoleleder og forældre skriftligt om forseelsen af klasselærer eller indgribende lærer. Alt efter forseelsens omfang kan forældre inviteres til møde på skolen med henblik på handleplan.
- Bliver en elev efterfølgende taget i overtrædelse af reglen, bliver forældrene indkaldt til møde med deres barn samt klasselærer(e) og én fra ledelsen og SSP orienteret.
- Overskrides forbuddet gentagne gange, kan det medføre hjemsendelse og i sidste ende bortvisning/udmeldelse af eleven.
For at klare sig godt som menneske i dagens samfund, både socialt og arbejdsmæssigt, er uddannelse en væsentlig faktor. Derfor er det vigtigt allerede fra grundskolen at være opmærksom på elevens generelle fravær og være i åben dialog med forældrene herom.
En tidlig indsats vil altid være til gavn for eleven, da meget desværre tyder på, at et stort skolefravær i grundskolen ofte vil føre til et højt fravær senere i ungdoms-, voksen, og arbejdslivet.
Endvidere har skolen skærpet underretningspligt i forhold til et højt skolefravær. I mange tilfælde er årsagen til et stort fravær nemlig mistrivsel og/eller manglende opbakning eller støtte fra forældrene. Årsagerne til manglende forældreopbakning kan naturligvis være velbegrundede (psykiske lidelser, misbrug m.m.), og de sociale myndigheder bør således deltage i den fælles indsats omkring barnet i samarbejde med skole og hjem.
Retningslinjer
For at elever og familier behandles på lige vilkår, og det ikke er op til den enkelte lærer at vurdere, om der er grund til bekymring, har Sejergaardsskolen udarbejdet nedenstående retningslinjer for indsatsen omkring elevfravær.
Der skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, men i sidste ende er det den samlede procentvise opgørelse, der tæller uanset fraværets karakter, hvorfor planlagte ferier uden for skolernes ferier bør overvejes grundigt, hvis eleven i forvejen har et begyndende bekymrende fravær.
Lovligt:
Lovligt fravær er fravær ved sygdom og særlige omstændigheder. For at et fravær kan betegnes som lovligt, skal skolen have besked om årsag til fraværet via forældreintra (kontaktbog). Forældrene melder barnet syg/fraværende fra første fraværsdag – gerne inden 1. lektion.
Ulovligt fravær:
Alt fravær, som skolen ikke har fået meddelelse om, regnes for ulovligt fravær.
Bekymrende fravær:
Har en elev mange drypvise forsømmelser, kan fraværet stige til et omfang, hvor det vækker bekymring for, om undervisningen opfyldes. Mange drypvise forsømmelser går ud over elevens faglige udbytte, da sammenhængen mellem timerne går tabt.
Bekymrende fravær kan også være, hvis eleven ofte beder om lov til at tage hjem midt på skoledagen, eller hvis eleven ofte kommer for sent. Endelig betragtes det også som bekymrende, hvis eleven ofte udebliver uden kendt årsag eller uden besked fra forældrene.
Har en elev haft et bekymrende fravær, der svarer til 20 % af den afviklede skoleperiode, kan klasselærer og skoleleder sætte en særlig indsats i gang for at nedbringe fraværet.
20 % svarer til 1 fraværs dag om ugen. F.eks:
9 fraværsdage fra august til oktober
Ca. 20 fraværsdage fra august til januar
Ca. 40 dage fra august til juli
For nogle elever kan et fraværsmønster blive noget, som følger dem gennem hele skoleforløbet. 4 ugers tabt undervisning hvert skoleår over 10 år, svarer til et helt skoleårs tabt undervisning.
Skolens indsats og opfølgning på fravær:
Det er som udgangspunkt klassens lærere, der har ansvaret for at fraværsregistrere. Klasselærer følger jævnligt op på den enkelte elevs fravær.
Faglærere er forpligtiget til at orientere klasselærer om problematisk/systematisk fravær i bestemte timer eller fag. I udskolingen skal det enkelte klasseteam tage stilling til, om der registreres fravær på lektionsbasis. Kortere fravær ved f.eks. tandlægebesøg noteres ikke som fravær, hvis eleven kommer retur til undervisningen.
Klasselærerens opmærksomhed på fraværet har til formål at identificere bekymrende og stigende fravær, så der kan handles rettidigt fra skolens side, og elev samt forældre/familie evt. få den nødvendige hjælp til at finde gode løsninger på udfordringerne.
Hvis fraværsprocenten når op på 20%, vil klasselærer i første omgang tage kontakt til forældre og oplyse om registreringen og dernæst på indkaldt møde drøfte årsager og muligheder for at nedbringe fraværet. Klasselærere og hjem aftaler afslutningsvist dato for opfølgning, hvor fraværsprocenten skal være reduceret. Opfølgningssamtalen gennemføres efter 6-8 uger evt. telefonisk.
Hvis ikke handleplanen har haft den ønskede effekt, når tiden for opfølgningssamtalen nås, vil skoleleder/afdelingsleder inddrages i sagen med henblik på videre handleplan, indsats og evt. underretning.
Eva Hede – Skoleleder
Sejergaardsskolen