Skoledagen begynder kl. 8.05, hvor en lærer tager imod eleverne i klasserne. Klokken 8.15 ringer klokken til morgensang for alle i samlingssalen. Forældre er også velkomne til at deltage i morgensangen.
En god start på dagen
Det er naturligt for os at synge sammen hver morgen. Repertoiret er varieret, så vi får lært alle de gode sange fra den danske sangskat. Det kan være alt fra danske salmer til Kim Larsen eller nyere tekster og melodier samt youtubevideoer.
Efter morgensang går undervisningen i gang.
Undervisningen løber i moduler på 1½ time, og er afbrudt af to frikvarterer hhv. kl. 9.50 og kl. 11.45.
I spisefrikvarteret kl. 11.45 spiser de yngste elever sammen med en lærer, hvorimod de ældste elever fra 7. klasse må forlade skolens område. Efter frokost har 0.-4. klasse aktivitetsbånd med SFOens pædagoger. Her bliver kroppen bevæget og motorikken stimuleret, så alle er klar til en sidste lektion.
For 0.-4. klasse slutter skoledagen kl. 13.45 og for 5.-9. klasse senest kl. 14.30. Skolebussen har afgang kl. 14.40 ved skolens hovedbygning.
Herefter kan eleverne tilmeldes sig skolens private musikskole eller teaterværksted.
Samarbejde og trygt læringsmiljø
Sejergaardsskolens lærere samarbejder med både elev og forældre ift både faglighed og trivsel, så den enkelte elev får udviklet sine potentialer i et trygt læringsmiljø. Som udgangspunkt må man forvente lektietid i udskolingen, men hjemmearbejde kan allerede forekomme hos de yngste elever. Det er vigtigt, at vi hjælper eleverne med at udvikle gode rutiner og vaner, så de gøres klar til et langt uddannelsesliv, hvor selvstudie og hjemmearbejde er ganske naturligt for at man når sine mål.
Kl. 08.05 er der en lærer til at modtage eleverne i klassen.
Kl. 08.15 starter vi dagen med morgensang for alle skolens elever.
Kl. 13.45 slutter skoledagen for 0.-4. klasse.
Kl. 14.30 slutter skoledagen senest for 5.-9. klasse.
Kl. 14.40 kører skolebussen
Elevernes råd er et af de steder, hvor eleverne stifter praktisk bekendtskab med demokratiet, og hvor de har mulighed for at blive inddraget i skolen hverdag.
Det kan du læse mere om her.