SFO’en åbner hver morgen kl. 6.15. Fra kl. 6.30-7.20 kan børnene spise morgenmad under rolige og hyggelige forhold. Der er tid til et spil eller en god bog inden dagen rigtig går i gang, og når klokken nærmer sig 8.00 gøres der klar til at sende eleverne videre i skole.
I spisefrikvarteret kl. 11.45 bliver de tilmeldte børn krydset ind i SFO’en af den klassepædagog, som spiser med klassen. Efter skoletid kl. 13.45 går eleverne direkte til SFO og melder deres ankomst. Herefter er der mange muligheder for leg og forskellige aktiviteter.
Fri leg, kreative værksteder og sjove aktiviteter
I SFO’en kan børnene slappe af efter skoledagen i hyggelige rammer, og tage del i kreative værksteder, hvor man kan producere og bruge sin fantasi.
Vi har tid til at hilse på forældre både om morgenen og eftermiddagen, og vi giver plads til den frie leg og elevernes gode ideer til aktiviteter.
Nogle aktiviteter er planlagte og voksenstyrede, andre gange skal børnene have mulighed for at lege uden at de voksnes indblanden.
Inde og ude
Vi bruger dagligt både ude- og indefaciliteter, hvor eleverne kan male, tegne, snakke, lege med dukker, spille fodbold og bare have det sjovt sammen med klassekammerater og børn fra andre årgange. Når vejret er dårligt bruger vi også skolens hal, hvis den er ledig.
Den sidste torsdag hver måned har vi legetøjsdag. Her er alt legetøj tilladt at medbringe også det digitale.
Hvis dit barn ikke kommer i SFO vil vi gerne have besked. Send gerne en mail til sfo@sejergaardsskolen.dk eller ring til os mellem 6.15 og 8.00 eller mellem 9.30 og 11.30.
Legeaftaler skal helst indgås dagen før mellem de pågældende hjem.