Gennem jævnlig evaluering, elev- og skole-hjemsamtaler samt afvikling af diverse tests og prøver, kan vi holde øje med, om vi overholder vores læringsmål og får den forventede og ønskede effekt af undervisningen.
Udtalelser og karakterer
I 0.-4. klasse gives en skriftlig udtalelse fra alle elevens lærere, hvor der lægges vægt på elevens faglige og sociale færdigheder.
I 5.-9.klasse gives karakterer for det faglige standpunkt to gange om året – til jule- og sommerferie samt en skriftlig udtalelse bl.a. om trivslen, hvis det er nødvendigt.
Karakteren skal ses som et standpunkt, som både forældre og elev bør forholde sig til.